Har du problemer?

Jeg kan desværre ikke hjælpe.
Desværre, fordi jeg godt ville hjælpe, men jeg ved ikke noget om det og der er en stor risiko for, at jeg bare ville gøre problemerne værre.



Den pensionerede bygningsingeniørs overvejelser vedrørende hans fag.


Husbyggeri.

Det regner over 500 mm i Danmark om året.
Mit hus er ca. 70 m² i grundplan og hvis regnvandet blev samlet op, ville der være over 35 m³ om året.
Det kunne bruges til vask, bad, toilet mm, så man kun behøvede at købe drikkevand.
Noget kunne opbevares på allerede opvarmede steder inde i huset og så ville der spares energi til opvarmning af vandet.

Der er vist nok nitrat i vaskepulver og opvaskemidler.
Hvis producenterne kunne ændre opskrifterne en lille smule, kunne vand fra vask, opvask mm måske hældes ud på jorden som gødning.
Det kunne toiletvand også, da meget afføring har en gødende virkning på planter.
Hvis man havde en grund på måske 1000 m², kunne en stor del af spildevandet hældes ud på jorden som gødning.

Det er også blevet muligt at købe solceller til at dække energibehovet for et hus.

Der ville ikke være de store problemer i at lave off-grid huse nu uden hverken vand, afløb og elektricitet fra det offentlige.
Der behøver slet ikke at være fordelingsnet til hverken vand, spildevand eller elektricitet mere.



Opvarmning af huse.

En mikrobølgeovn kan omsætte elektricitet til varme med meget høj virkningsgrad, måske på samme niveau som varmepumper, men mikrobølgeovne virker ved alle temperaturer.
Det er placeringen af vandrørene inde i mikrobølgeovnen, som har betydning for virkningsgraden, så hvis man satte et laser- eller mikrobølgerør til at pege direkte mod et vandrør, ville virkningsgraden måske være over 95%.
Mikrobølger er elektromagnetisk stråling, ligesom sollys.


Elektromagnetisk stråling har andre egenskaber end kinetisk varme.
Den kan passere gennem tom luft og først opvarme ting, når den rammer dem.
Man kunne lave huse uden isolering og kun af glas til at stoppe vinden og opvarme dem med elektromagnetisk stråling.
Temperaturen inde i husene kunne være under frysepunktet, men beboerne ville alligevel være varme ligesom man nogen gange kan gå i badetøj i hård frost på højfjeldet, hvis der er vindstille med solskin.
Måske kunne de elektromagnetiske varmekilder sættes strategisk og måske kunne det mikses med andre opvarmningskilder.



Søjlevirkning.

En genvej til beregning af søjlevirkning :
Man finder momentkurven, multiplicerer den med normalkrafterne og dividerer med EI.
Den nye kurve dividerer man med den oprindelige belastningskurve.
Eulerkraften har den virkning, at den nye kurve netop vil falde sammen med den oprindelige belastningskurve, men ændret en lille smule hen imod en sinuskurve.
Hvis normalkraften er mindre, vil belastningskurven aftage.
Når man dividerer den nye kurve med den oprindelige belastningskurve, får man en brøk.
Den oprindelige belastningskurve multipliceres med den brøk og adderes til den oprindelige belastningskurve.
Brøken sættes i 2. potens og multipliceres igen med den oprindelige belastningskurve og resultatet adderes med de 2 øvrige.
Brøken sættes i 3. potens, multipliceres igen med den oprindelige belastningskurve og resultatet adderes med de 3 øvrige og sådan fortsættes.
Summationerne bestemmer hvor stor udbøjningen er med søjlevirkning.
De forskellige snitkraftkurver kan multipliceres med summationen og så har man snitkraftkurverne med søjlevirkning.


Søjlevirkning af udkragede bjælker.
Det er accepteret at beregne søjlevirkning af udkragede bjælker ved at påføre et moment, som er nedbøjningen for enden multipliceret med normalkraften.
Dette giver også det rigtige moment, men snitkraftkurverne bliver ikke rigtige.
Hvis den udkragede bjælke er nedbøjet, vil der også være en vinkeldrejning ved enden.
Når normalkraften virker, vil den virke som en vertikal kraft for enden.
Samtidig skal tillægges en fiktiv belastning, som er momentkurven divideret med EI og multipliceret med normalkraften, efter princippet forklaret i ovenstående afsnit.
Det er en fiktiv belastning, men både momentkurven og forskydingskraftkurven ændrer sig med den (ændringen af forskydningskraftkurven ses som vinkeldrejningen multipliceret med normalkraften).

Tillægskraften for enden af bjælken og den fiktive belastning giver tilsammen det accepterede moment, men ved at påføre den fiktive belastning kommer snitkraftkurverne til at passe.


Måden er udredt teoretisk efter følgende antagelser :
Belastningskurven integreret giver forskydningskraftkurven.
Forskydningskraftkurven integreret giver momentkurven.
Momentkurven integreret og divideret med EI giver vinkeldrejningskurven.
Vinkeldrejningskurven integreret giver udbøjningskurven.

Der er tilnærmelser ved at vinklerne, sinus til vinklerne og tangens til vinklerne regnes ens for små vinkler.