Skat




Selskabet

Der er oprettet et selskab.
Det har et meget bredt produkt.
Det er både pensionsselskab, sundhedsforsikringsselskab, vagtselskab, bygherre på infrastruktur og mange andre byggerier, undervisningsudbyder og meget mere.
Det tjener ingen penge, men det skaffer arbejde til rigtig mange mennesker og køber produkter fra rigtig mange leverandører.
Selv om selskabet ikke giver overskud, holder det forbruget i samfundet oppe, når selskabets ansatte og leverandører bruger deres penge.
Selskabet hedder Skat.



Teori om samfund og skat

Jo flere borgere, som har penge, jo bedre går det for samfundet. Der er flere, som bruger penge, og der er flere, som tjener penge. Det er en god spiral.

Penge cirkulerer. Hvis en borger køber en vare i en butik, tjener butiksejeren lidt penge. Det samme gør grossister og producenter. De, som tjener penge på produktion og salg af en vare, bruger pengene igen til at købe andre varer. Pengene bliver brugt mange gange.

Pengene fra skat forlader ikke samfundet. De bliver også brugt igen.
Almindelige borgere kan vælge at lade være med at bruge penge og i stedet spare op. Pengene fra skat er altid er sikre på at blive brugt igen.
Pengene fra skat kan måske bruges til at købe kontorstole eller bygge nye skoler. Producenten af kontorstole og murerfirmaet (og resten af samfundet) får pengene fra skat tilbage.
Pengene til sociale ydelser og lønninger i det offentlige bliver også brugt igen. En læge, kontanthjælpsmodtager eller hjemmehjælper får penge fra det offentlige, men de bruger pengene igen på fødevarer, tøj og alle mulige andre produkter. Pengene fra skat ryger ud i samfundet igen, så butiksejere, grossister, producenter og så videre får pengene fra skat tilbage igen.

Pengene fra skat hjælper til at fordele samfundets penge, så alle kan bruge dem.
Uden skat vil færre være i stand til at bruge penge. Nogle vil få relativt flere penge og det vil være nogle bestemte produkter (Audi, B&O osv.), som bliver handlet.
Med skat kan flere bruge penge og det vil være andre produkter (Suzuki, Opel, Samsung osv.), som bliver handlet. Samtidig ryger pengene tilbage i omløb og de dyrere produkter vil også blive handlet.


Teori om konkurrenceevne

Der er ingen tvivl, om at høj skat og medfølgende gode sociale forhold er dårligt for konkurrenceevnen.
Men skal dårlige sociale forhold være en konkurrenceparameter? De udviklede lande vil aldrig kunne konkurrere med fattige lande, hvor skatten og lønnen er lavere. De udviklede lande kan sætte lønnen og skatten ned og ødelægge deres egne gode sociale forhold, bare for at finde ud af at de fattige lande blot vil sænke deres løn og skat yderligere. Dette er en dårlig spiral og de udviklede lande vil aldrig kunne konkurrere med de sociale forhold i de fattige lande.
De udviklede lande skal holde deres lønninger oppe og deres skat skal sættes, efter det deres samfund bruger. Der er en masse indenrigsarbejde (sundhedssektoren, den offentlige sektor, bygge- og anlægssektoren, advokater, revisorer osv.), hvor konkurrenceevnen ikke betyder noget.
Med hensyn til handel med udlandet kunne man satse på områder med robotteknologi, hvor robotter udfører arbejdet, så lønnen ikke bliver en konkurrence parameter.
Også uddannelse, viden, infrastruktur osv. er konkurrenceparametre, hvor de udviklede lande kunne få en fordel.
Man kunne også sætte en speciel lav skat på lønninger i eksportsektoren.