Politix - Psykisk Politik



Nogle følelser synes at være virkelige og kan sanses af flere.

De fleste har en holdning til følelser.
Nogle kan godt lide fælles følelser, og andre beskytter sig imod dem og prøver at undgå påvirkninger fra andre.

Det er lidt ligesom politik - nogle synes, at alle følelser skal være fælles, og nogle synes, at følelser skal være personlige.

Holdningen til, om alle følelser skal være fælles, svarer lidt til socialisme, liberalisme, konservatisme, kommunisme mm.


Der er nok flere holdninger til, om følelser er liv.
Man har en følelse, når man går på et summende asiatisk eller mellemøstligt marked.
Man har en anden følelse, når man er til fodboldlandskamp, til bryllup, til begravelse, til julefrokost, på stranden mm.

Filmindustrien lever højt på at skabe følelser kunstigt og de skifter måske tyve gange i løbet af en film fra idyl i starten, lidt uro, lidt lettelse, lidt romance, lidt spænding, lidt angst og forskrækkelse mm.
Musik og kunst lever også højt på at frembringe følelser kunstigt.

Man får følelser, hvis man skærer sig på en kniv eller kommer for tæt på et bål.
Eller hvis nogen aer en på kinden eller giver en en lussing.

Det synes ikke som om, at følelser er liv i sig selv, men hvis kroppen ikke har følelser, er man tæt på at være død.

Måske er følelser en del af kroppen ligesom hår, negle, tænder, knogler, hud og kød mm.
I det øjeblik det bliver afskåret fra kroppen, er det ikke levende længere.

Og følelser kan være både gode og dårlige, ligesom man både kan ae hår og trække i det, hvis man er oppe at slås.

Eller måske er følelser ligesom et elektrisk felt fra en elektrisk ål.
En elektrisk ål frembringer det elektriske felt ved hjælp af muskler.

Eller er edderkoppespind.
En edderkop kan danne et edderkoppespind øjeblikkeligt.
Et edderkoppespind er ikke levende i sig selv, men edderkoppen kan føle, hvis der er noget i nettet.

Så, er følelser liv?


Fælles følelser kan sanses af flere og der er flere nuancer af fælles følelser.

Der er som regel følelser i et ægteskab mellem en mand og hans kone.

Der kan også være fælles følelser mellem flere personer.

Man sidder til en julefrokost og der er en god stemning og atmosfære.
Alle kan mærke, hvis der er en god atmosfære, men den kan godt føles forskelligt fra person til person.
Og en har lige vundet i lotto og en har lige mistet sin tante efter længere tids sygdom, så de får måske lidt forskellige indtryk af fælles følelsen.


Konservative vil helst have deres egne følelse.
De udveksler så lidt følelser med andre som muligt.
De vil helst ikke ændre noget direkte med deres tanker og følelser.

Socialisme svarer til, at alle følelser skal være fælles.

Kommunisme svarer også til, at alle følelser skal være fælles, men kommunisme er lidt strammere end socialisme.

Liberalisme er også fælles følelser, men her bryder de fri af dem og ud i lyset og alle bader sig i frie, fælles følelser.

Diktatur svarer til, at man vil have, at alle skal have den samme holdning til fælles følelser som en selv.


De konservative har deres egne følelser.
De kan stadig sanse fælles følelserne, men når de forlader forsamlingerne, forlader de også de fælles følelser.
De er lidt reserverede i forhold til socialister og sender ikke bevidst deres egne følelser ud i forsamlinger.

Så er der alle mulige nuancer lige til fuldstændig socialisme, hvor alle følelser er fælles og man gemmer dem, når man forlader forsamlingerne, så man altid kan kalde dem frem igen senere.


Kroppen.

De konservative har deres egne følelser og de er inde i kroppen, så deres krop er placeret et specifikt sted og er tydeligt afgrænset af deres hud, muskler, organer mm, som ikke er tænkte eller følte.

Socialister viser deres følelser og sender dem ud næsten hvor som helst og prøver hele tiden selv at fornemme andres følelser.
De kan tænke på andre mennesker og situationer og genkalde følelser fra helt andre steder og tider.
Så socialisters kroppe er mere udflydende, især deres følelsesmæssige legemer.


Hukommelsen.
Socialister og konservative har forskellige slags hukommelser.

Socialisters hukommelse meget bundet til følelser.
De er bundet til mennesker, indtryk, oplevelser mm, som de kan huske og kalde frem igen senere.


Konservatives hukommelse sidder i hjernen.
Konservative følelser følger kroppen, skifter ofte og forlader dem ret hurtigt, så de skal bare huske, hvor de har været med deres krop.

Hvis konservative er i socialistiske områder og får et eller andet at vide, som de skal huske, skal de koncentrere sig og hele tiden gå og tænke på det, ellers glemmer de det hurtigt igen, fordi hukommelsen sidder i følelserne for socialister og følelser hurtigt forlader konservative igen.


Den fysiske verden.
Solen, vejret, dagenes længder og klokkeslet mm er altid det samme for mennesker på det samme sted.

Socialisternes fysiske verden og love er i sidste ende fundet af det enkelte menneske eller hvis der er flere ved demokrati.
Det lyder måske ulogisk, men jo mere socialistisk, jo mere bliver det enkelte menneske centrum.
Jorden, solen, vejret, dagslængde mm bliver mere personligt og styret af humør, tanker og følelser, hvem man kender og tænker på mm.

Socialister kan have fælles følelser med mennesker, som er helt andre steder på jorden og i helt andre tider, så solens placering, vejret, dagslængde og klokkeslet mm er ikke altid det samme som for dem, de har fælles følelser med, så den øjeblikkelige tid, vejret, solen mm kan blive lidt mere udflydende.

Sociaslitisk tid følger hjernen og tankerne.
De kan komme i tanke om noget eller huske noget, de kan se et billede, en film eller høre musik eller de kan tænke på en anden person et helt andet sted eller i en hel anden tid.

Hvis man gerne vil finde solen, er det nok nogen gange bedre at vente til næste dag.


De konservative har kun en fysisk verden, som følger den ikke-tænkte verden og gælder for samtlige konservative.

Konservatives tid følger den fysiske verden, jordens rotation om solen (årstider) og jordens rotation om sin egen akse (dage).
De konservatives følelser er afgrænsede af kroppen og kun placeret et sted.
Jordens rotation om solen styrer årstider og vejr, og jordens egen rotation styrer dagene, så årstider og vejr, dagslængde, klokkeslet og solens placering og højde på himmelen, dagenes længde osv er nøjagtigt tilpasset kroppens placering.

Kroppe, fordøjelsessytemet, dyr, planter osv følger konservativ tid.
Konservativ tid kan man ikke tænke sig til. Fordøjelsessystem, hår, negle, tænder osv følger konservativ tid.
Man spiser noget og så arbejder fordøjelsessystemet et stykke tid, inden det kommer ud igen som afføring.


Den øjeblikkelige tid, vejret, solen, mm altid den samme, som de personer, som er det samme sted.
Det er lige meget, om det er socialistiske eller konservative - de fysiske omgivelser er de samme for alle personer samme sted.
Hvis en socialist ser en orangerød solnedgang under er regnvejr, ser alle andre på det samme sted det samme - også konservative.
Personerne får deres eget vejr, sol, tid tilbage, når de forlader de andre personer på stedet og følelserne forlader dem.