Den gode verden kan kun mistes


Den gode verden er den, som ikke er skabt af tanker og følelser.
Den kan man ikke tænke sig til.
Den kan kun mistes.
Ingen kan tænke sig til sit eget fordøjelsessystem, vejrtrækning eller hvordan hår, negle og tænder vokser frem, bare for at nævne nogle eksempler.
Man kan heller ikke tænke sig til solskin, regn og den virkelige verden i det hele taget.
Tanker og følelser kan fjerne en fra den verden, men tanker og følelser kan ikke bringe en tilbage.
Man kan bare vente på, at tankerne og følelserne stopper, og det er heldigvis tanker og følelsers natur, at de stopper på et tidspunkt.
Ord kan også være tanker og følelser.
Andre kan tænke en ud fra den gode verden, men hvis man selv prøver at tænke sig tilbage, bliver det bare værre og værre.
Hvis man begynder at slås med det, kan man komme til selv at ødelægge den gode verden og så ender man op det samme sted som det, som påvirker en.
Man kan bare vente, til det psykiske forlader en.
Det er ligesom den fysiske krop. Hvis man får et sår, skal man ikke klø for meget i det. Og man kan ikke tænke det godt igen. Man må pænt vente, til det heler sig af sig selv.

Det er kun virkelige tanker, følelser og ord, som kan fjerne en fra den gode verden.
Den gode verden har også tanker, følelser og ord, men de er ikke virkelige og alle tanker er tilladt i den gode verden - bare ikke de virkelige.

Så kan man så gå og tro på det, indtil det dårlige forlader en.