Lidt om mig selv.
Jeg er født i 1964 og jeg bor i Thy.
Jeg er bygningsingeniør med speciale i bærende
konstruktioner.
Jeg har taget uddannelsen fra 1995-1999 på
Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum.
Det var 3 1/2 dejlige år med en masse
interessant læsning.
Umiddelbart efter uddannelsen fik jeg job hos
ISC rådgivende Ingeniører A/S
i deres Kalundborgafdeling. Der var jeg ansat i
1 år og 9 mdr.
Fra 17/4-2001 til 31/12-2001 var jeg ansat hos
Nielsen og Risager A/S
i Næstved.
I perioden august til december 2002 gik jeg på Ærø folkehøjskole
på et af de lange kurser. Jeg gik på musiklinien, hvor jeg spillede bas-guitar.
Det var 4 fornøjelige måneder.
Nu er jeg blevet førtidspensionist.
Af fritidsinteresser spiller jeg kort (l'hombre) en gang i mellem. Det er et kortspil, som er rigtigt sjovt, hvis
man får de to sorte esser.
Jeg har altid været interesseret i sport og jeg har hidtil
holdt mig i form ved at løbe 5 km et par gange om ugen.
Det er jeg imidlertid ved at være for gammel (108 kg) til,
så det er sandsynligt, at jeg stopper med det inden længe.
Så må jeg nøjes med at spille kort og sidde i min nye bløde lænestol og se sport i fjernsynet.
Jeg er musikinteresseret. Jeg spiller lidt guitar, men jeg
er på begynderstadiet og har været det i 30 år.
Jeg håber, du får en fornøjelig tid på min
hjemmeside.
Venlig hilsen
Jens
Sidst opdateret d. 12/4-2021
Copyright Jens Henrik Pedersen