De gode



Der er en verden uden nogle love og regler.
Der er ingen love, intet politi - kun det vilde, lovløse liv.
Der er frit valg på alle hylder.

Her er der nogle, som vælger at være gode.
De vælger ikke at være gode, fordi andre siger, hvad der er rigtigt eller forkert.
De vælger ikke at være gode på grund af samfundets love og regler mm.
De vælger at være gode, kun fordi de bedst kan lide at være gode.


Her må de gode også være de stærkeste, for alle prøver at tage fra alle.
Men her vælger de gode alligevel ikke at tage noget fra andre, men bare være gode.

Hvis nogen er onde mod dem, er det med at være den stærkeste.
Ikke noget med at råbe "politi, politi" eller "Uh Uh, han stjal fra mig uh uh."
Her må man klare sig selv og alligevel vælger man at være god.
Der er endda nogen af dem, som ikke en gang vil hævne eller straffe, for det er også en måde at være ond.
Her er man god hele vejen igennem.


De ting, man har, er ens egne og man har ærligt og redeligt gjort sig fortjent til dem ved ærligt og redeligt arbejde.
Og hvis man vil beholde dem, må man være den stærkeste.


Ikke noget med at være kynisk.
"Uh uh, livet er hårdt uh uh, alle er onde uh uh, samfundet er ondt, uh uh.
Så må jeg også være ond og hård.
Ikke fordi jeg gerne vil, for jeg er helt igennem god selv, men fordi verden er hård."
Nej, her er man god lige meget hvad og man kan bedst lide at være god.

Og heller ikke noget med, "uh uh naboen har en stor bil. Den har han, fordi han snyder lidt med vægtene og lommepengene. uh uh så må jeg også godt gøre det."
Nej, hvis andre er onde eller ureelle, er det deres problem - man bliver selv ved med at være god.
Også selv om alle andre mennesker på hele Jorden er onde - man vælger alligevel selv at være god, fordi man bedst kan lide at være god.


Og heller ikke noget med at prøve at forklare, at det er forkert at være ond eller stjæle.
"Uh uh kan du ikke se, at det er forkert at slå på mig? uh uh."
Nej, her må man være stærkest og her er ikke noget med at forklare - man er bare god, fordi man bedst kan lide at være god.


Og ikke noget med at gå og dømme andre.
ikke noget med "se, se, man kunne se, at han tænkte, at damen derovre vejer lidt for meget. Han er en dårlig person, men jeg er selv så god."
Hvis folk vil være onde eller ureelle, så er det deres eget valg.


Og ikke noget med at være selvhøjtidelig "Se se hvor god jeg er, Se se jeg er så god."
Nej, her er man god, fordi man er god, og fordi man bedst selv kan lide at være god.

Man kan godt hjælpe andre, men man hjælper ikke andre, fordi man vil være god.
Man hjælper andre, fordi man gerne vil hjælpe dem med deres problemer.
Dette falder dog tit sammen med at være god, for man er god, når man hjælper andre, og når man er god, vil man ofte gerne hjælpe andre, hvis de har problemer.

Hvis man giver bidrag til nødhjælp mm, giver man det ikke for at være god, men fordi man gerne vil hjælpe de pågældende med deres problemer.


De gør som regel lige det, de bedst kan lide, uden nogen komplicerede overvejelser og det kan de sagtens gøre, for de er både de stærkeste og de gode samtidigt, så det skader ikke nogen andre.

De har ingen skjulte hensigter og dagsordener.
Alt er ligetil - man er god, fordi man bedst kan lide at være god.


De gode er ofte smilende og glade og har en god humor, fordi de ser lidt lysere på tingene og livet.
Nogen gange kan de se det sjove selv i uheld og ulykker, og de forstår både ironi, sarkasme og sort humor.


Tilgivelse er ikke rigtigt noget, man bruger.
Hvis nogen beder om tilgivelse, siger man, "Nå" eller sådan noget og fortsætter sit forehavende.

Detektivarbejde og sådan noget gider de ikke rigtigt.
Og heller ikke finde årsager, skyldige personer mm.
Hvis nogen er onde mod dem, så er det deres eget problem, og de gode gider heller ikke straffe og sådan noget.
De siger bare "Nå" og så fortsætter de det, de nu er i gang med.

I lande, hvor politiet er korrupt, ryster de lidt på hovedet og siger "Nå" og så fortsætter de med at være gode.

I det vilde vesten i lovløse områder uden sherif passede de bare deres egne små farme, de solgte lidt af deres afgrøder og arbejder, købte og betalte de ting, de havde brug for på ærlig og redelig vis og levede et godt og anstændigt liv.


Man kan godt være udsat for dårlige ting.
Så kan man være lidt irriteret og måske bande lidt.
Hvis banderiet varer over fem minutter, er det noget meget alvorligt.
Og nogen gange vender det dårlige tilbage.
Så kan man bande lidt over det igen og jo flere gange det vender tilbage, jo kortere bliver banderiet.


De er ikke bange for at være svage eller bange for ondsindede personer, med mindre det er noget direkte livstruende og heller ikke her bliver de rigtig bange, men mere bekymrede, iagttagende og årvågne.


Det har ikke noget med psykiske verdener at gøre.
Der er både gode og dårlige i den ikke-psykiske verden på Jorden og der er både gode og dårlige i alle de psykiske verdener.

For folk i forskellige verdener er det næsten vigtigere at være sammen med en fra deres egen verden.
- så er det lige meget, om personen er god eller dårlig.


Her er ingen skumle bagtanker med noget.
Når man spiller musik, spiller man de toner, rytmer, akkorder, lyde man bedst kan lide og ikke på grund af noget som helst andet.

Hvis man skriver historier, digte mm er det for at fortælle en god historie og ikke noget som helst andet - ingen skjulte intentioner om at få sin vilje eller overtale andre til at synes, tænke eller gøre noget og andre skjulte dagsordener.
Der kan godt både være gode og dårlige personer i historierne, og der kan ske både gode og dårlige ting, og der kan være både lykkelige og ikke-lykkelige slutninger.
Men det er for at fortælle en god historie og underholde læseren.


De lever ikke i en kynisk drøm om at være gode - de er gode, fordi de bedst kan lide det.
De ved godt, at det ikke er godt og dårligt, som bestemmer i den virkelige verden, men at det er i den virkelige verden, hvor livet skal leves.


Hvis man er livstruet, kan man bare konstatere, at man dør med god samvittighed.



Skabelon